Fjernelse

af tatovering

Tatoveringer varer ikke længere for evigt.

Menneskers dekorative tatovering kan spores tilbage til for flere tusinde år siden. Ligeså kan ønsket om at fjerne dem. I dag har næsten 10% af den voksne befolkning tatoveringer, og mere end halvdelen fortryder og vil gerne have dem fjernet. Det der ser godt ud når man er 18, er måske ikke attraktivt 20 år senere. Selvom teenagere bruger tatoveringer til at udtrykke sig selv og til at skabe en identitet, kan tatoveringer også skabe barrierer, når det kommer til arbejde og social accept. Derudover kan tatoveringer komme til at ligne vansiringer, når farven fortager sig, og huden mister sin elasticitet.

High Power Q-Switched lasere giver nu en sikker og effektiv måde at fjerne tatoveringer på. Laserbehandlingen efterlader en naturligt udseende hud, når tatoveringerne fjernes. Metoder til at fjerne tatoveringer har eksisteret ligeså længe, som man har lavet tatoveringer. Men dannelsen af ar og smerten der opstår ved disse procedurer, er ofte mere modbydelige end selve tatoveringen. Den nye High Power Q-Switched laser tilbyder betydeligt flere fordele end de tidligere metoder, der har været til at fjerne tatoveringer. Du finder ikke et bedre valg af behandling, hvis du ønsker at å fjernet din tatovering.

Hvilke slags tatoveringer kan behandles?

High Power Q-Switched lasersystemer kan fjerne alle typer tatoveringer med lille risiko eller ingen risiko for ardannelse. Professionelle og amatørtatoveringer såvel som traumatiske tatoveringer, som er opstået pga. uheld, kan behandles succesfuldt. High Power Q-Switched laseren kan også fjerne kosmetiske tatoveringer som lipliner.

High Power Q-Switched Nd:YAG laseren er den bedste teknologi til at fjerne tatoveringer med. High Power Q-Switched Nd:YAG laseren er især egnet til at fjerne mørkeblå og sorte farver. Hvis man fordobler frekvensen på Q-Switched Nd:YAG laseren, kan den bruges til at fjerne røde og orange tatoveringer. De sværeste farver at fjerne er lysegrønne og lyseblå farver. Dog kan disse, med de n nye High Power Q-Switched laser, fjernes med en noget højere succes rate end før, hvor man arbejdede med den almen Q-Switched laser.

Er det sikkert?

High Power Q-Switched laserteknologi tilbyder høj effektivitet med en meget lille risiko for bivirkninger. Den gør det muligt at fjerne tatoveringer effektivt og skånsomt. Laseren udsender lys hurtigt – på en milliarddel af et sekund – og bruger meget høj energi. Disse impulser absorberes af tatoveringen, og knuser den til pigmentpartikler, der er små nok til, at kroppen selv kan fjerne dem. Tolerance over for smerte er en individuel sag. Dog kan de fleste personer tåle High Power Q-Switched behandling af tatoveringer. Følelsen kan beskrives som et smæk med en elastik mod huden. De fleste patienter behøver ikke bedøvelse. Lokalbedøvelse er en mulighed ved følsomme områder dog frarådes dette, da der kan være forringet resultat.

Vedrørende behandlingen

  • Antallet af behandlinger er meget individuelt. Det kommer helt an på tatoveringens farve og placering. Nogle tatoveringer er nemmere at fjerne end andre. Tatoveringer med f.eks. gul, grøn eller blålige nuancer kan være lidt mere sejlivede.
  • Der skal gå ca. 6 uger mellem hver behandling, for at huden kan få lov til at hvile og hele ordentligt.

Behandlings processen

Med den nye Q-switched laser er det muligt at fjerne en tatovering med selv de mest problematiske farver. Man skal gennemsnitligt regne med 4-12 behandlinger for at fjerne tatoveringen helt. Da dette afhænger meget af dybden på tatoveringen og hvilke farvepartikler der er brugt med mere. De sorte tatoveringer er oftest lettest at fjerne.

Det behandlede område vil lige efter behandlingen være lidt ømt, hævet og rødt. Vi smører en lindrende salve på, og der bliver lagt en beskyttende forbinding. I løbet at et par dage vil huden falde til ro. Vi giver en grundig instruktion i, hvordan du skal pleje det behandlede område derhjemme.

Der vil på det behandlede område dannes sår, som vil hele efter en uges tid. Det er vigtigt, at såret behandles korrekt under helingen, og at der ikke pilles eller gnubbes i såret. Med den korrekte hjemmebehandling, kan man opnå et flot resultat helt uden ardannelser

Hvilke risici er der?

Risikoen for infektioner og ardannelse er meget lille, når man bruger en High Power Q-switched laser. Da der oftest efter behandlingen er hul på huden, skal området holdes rent med en antiseptisk salve, hvilket er noget, vi gennemgår med dig ved behandlingen. For ardannelse er risikoen mindre end 5% og arrene vil kommer typisk, hvis såret ikke har fået den rette pleje eller er blevet overbelastet under helingen.

Når tatoveringen er fjernet, kan huden på det behandlede område synes noget lysere. Det skyldes at laseren udover at have fjernet farven fra tatoveringen, også har fjernet noget af pigmentet i huden. Pigmentmanglen kan i sjældne tilfælde være permanent, men typisk vil huden blive normal igen efter noget tid. Solbrune eller mørke hudtyper vil selvfølgelig være mere udsatte.

For yderligere informationer omkring vores High Power Q-switched laser se venligst www.dansktatoofjernelse.dk

VED FØLGENDE KONTRAINDIKATIONER UDFØRES BEHANDLINGERNE IKKE:

  • Hvis behandlingsområdet har sår, eksem eller udbrud
  • Hvis du har epilepsi
  • Hvis du er gravid eller ammer
  • Hvis du har diabetes
  • Hvis du lider af hæmofili (blødersygdom)
  • Hvis du har eller har haft hudkræft eller modermærkekræft
  • Hvis du tager blodfortyndende medicin
  • Hvis du får receptpligtig akne-medicin (Isotretinoin)
  • Hvis du lider af keloid ar-dannelse

Billederne er taget i forskellige tidspunkter (før, mellem og efter et par behandlinger).

BEMÆRK at nogle af kunderne på billeder er stadig under behandling 🙂