Ved hjælp af IPL og Laser kan vi hjælpe dig med at komme pigmentpletter til livs.

Pigmentpletter, solskader, gammelmandspletter, leverpletter og fregner – kært barn har mange navne!

Men sol, vind, vejr, graviditet og sygdomsforløb er bare nogle få årsager, til at huden med tiden bliver ujævn og pigmenteret.

En plettet og pigmenteret hud fremstår ældre, end den rent faktisk er, fordi vi forbinder de brune pletter med noget, som gamle mennesker får. Men det er der heldigvis råd for.

Vedrørende behandlingen

  • Antallet af behandlinger er meget individuelt. Det kommer helt an på pigmenteringens farve, størrelse og placering. Nogle pigmentpletter er nemmere at fjerne end andre.
  • Der skal gå ca. 6 uger mellem hver behandling, for at huden kan få lov til at hvile og hele ordentligt.

Behandlings processen

Med den nye Q-switched laser er det muligt at fjerne pigmentpletter, og man skal gennemsnitligt regne med 4-12 behandlinger for at fjerne pigmenteringen helt.

Det behandlede område vil lige efter behandlingen være lidt ømt, hævet og rødt. Vi smører en lindrende salve på, og der bliver lagt en beskyttende forbinding. I løbet at et par dage vil huden falde til ro. Vi giver en grundig instruktion i, hvordan du skal pleje det behandlede område derhjemme.

Der vil på det behandlede område dannes sår, som vil hele efter en uges tid. Det er vigtigt, at såret behandles korrekt under helingen, og at der ikke pilles eller gnubbes i såret. Med den korrekte hjemmebehandling, kan man opnå et flot resultat helt uden ardannelser.

Hvilke risici er der?

Risikoen for infektioner og ardannelse er meget lille, når man bruger en High Power Q-switched laser. Da der oftest efter behandlingen er hul på huden, skal området holdes rent med en antiseptisk salve, hvilket er noget, vi gennemgår med dig ved behandlingen. For ardannelse er risikoen mindre end 5% og arrene vil kommer typisk, hvis såret ikke har fået den rette pleje eller er blevet overbelastet under helingen.

For yderligere informationer omkring vores High Power Q-switched laser se venligst www.dansktatoofjernelse.dk

VED FØLGENDE KONTRAINDIKATIONER UDFØRES BEHANDLINGERNE IKKE:

  • Hvis behandlingsområdet har sår, eksem eller udbrud
  • Hvis du har epilepsi
  • Hvis du er gravid eller ammer
  • Hvis du har diabetes
  • Hvis du lider af hæmofili (blødersygdom)
  • Hvis du har eller har haft hudkræft eller modermærkekræft
  • Hvis du tager blodfortyndende medicin
  • Hvis du får receptpligtig akne-medicin (Isotretinoin)
  • Hvis du lider af keloid ar-dannelse