Filler

Fillerbehandling til ansigtskonturering, læbeforstørrelser, løft af kindben m. m.

På Wellnessklinikken anvender vi forskellige fillerprodukter til injektionsbehandling, blandt andet for tilførsel af volumen i kindben og læber, samt andre steder hvor vi med tiden mister volumen. På Wellness klinikken bruges nogle af markedets mest anerkendte fillerprodukter Belotero– for altid at kunne give dig den mest optimale behandling. Vi kan behandle følgende indikationer:
  • Rynke/fuge-reduktion
  • Mørke rander under øjnene
  • Læbe-korrektur/forstørrelse
  • Indsunkne og løse hudområder
  • Løft af kindben
Ikke-permanente fillers er et biologisk, naturligt middel til øjeblikkelig fjernelse af rynker, folder, indsunkne og løse hudområder. Fillers er klare, sterile geler, der består af hudens naturlige bindevævssubstans hyaluronsyre og polysaccharid (sukkerstof). Fillers indsprøjtes i den øverste del af huden med en tynd nål og udfylder en rynke, fold, opretter en kontur (løshed, manglende fylde), øger volumen i læberne eller blot en mindre korrektur af læberne.

Behandlingsresultatet holder i 6-12 måneder afhængig af behandlingsområderne, linjernes/rynkernes dybde, hudens kvalitet, din livsstil, samt hvilket filler-produkt der vælges i forhold til behandlingsområdet. Bemærk, at den første behandling holder kortere tid end de følgende behandlinger.

Fillers er igennem de senere år blevet en af de mest populære og anerkendte æstetiske behandlinger, grundet det næsten øjeblikkelige resultat, samt at der er meget lav risiko ved behandlingen.

Afhængigt af behandlingsområdet, kan det for nogens vedkommen være fordelagtigt at kombinere en fillerbehandling med muskelafslappende middel mod rynker og fine linjer, som er forårsaget af ens egen mimik og ansigtsbevægelser.

Af fillerprodukter anvender vi de mest kendte på verdensplan, hvor vi altid tager udgangspunkt i dine ønsker og ud fra dette vælger det bedste produkt for dig.

Hvad er fordelene ved en fillerbehandling

Behandlingen er meget hurtigt overstået, og de produkter vi bruger, giver en lokalbedøvende effekt, hvilket mindsker eventuelle smerter.

Resultatet ses umiddelbart efter behandlingen, der kan dog forekomme lidt hævelser, hvilket gør, at resultatet først rigtigt kan vurderes efter ca. 1-2 uger.

Fillerbehandlingen kan foretages netop der, hvor der er behov for den, og man kan derfor individualisere behandlingen, så den passer til netop dig.

Hvad skal du vide om behandlingen?

På Wellnessklinikken bruger vi ikke permanente fillers, det er derfor en behandling som efter en periode på ca. 6-12 mdr. skal gentages, såfremt man ønsker at bibeholde resultatet.
Der kan forekomme hævelser og blå mærker ved behandlingen, disse fortager sig dog hurtigt.
Samtykkeerklæring